Smerter i de indadførende muskler i lysken
Det kan være svært at finde præcis den muskel der gør ondt, og oftest kan der være flere muskler i denne gruppe der giver smerter.
En god hjemmetest er ”klemmetesten”, som kan udføres liggende med strakte knæ eller med bøjede knæ, hvor man presser benene samme mod f.eks en fodbold.
Smerter i området for de indadførende muskler kan godt tyde på at det der dit problem ligger.
Du kan evt. se tidligere opslag omkring de typiske lyskeskader for at se hvilket område der tilhører de indadførende muskler på kroppen.
Symptomer er oftest:
– Smerter i toppen af inderlåret, som nogle gange stråler længere ned på indersiden af låret.
– Smerter ved palpation(tryk) på præcise punkter på bækkenet.
– Smerter ved ovenstående klemmetest.
– Problemer med at løbe, accelerere eller sidestep.
Der er 5 muskler der hører til denne gruppe;
De lange indadførerer som er Adduktor Magnus og Gracilis, og de korte inddaførerer som består af Pectineus, Adduktor Brevis og Adduktor Longus.
Husk at søge professionel hjælp hos en fysioterapeut med erfaring indenfor dette område. Jo hurtigere du kommer i den rette behandling, des hurtigere bliver du klar.