Klavs Storm Svendsen
Fysioterapeut og ejer
Min interesse for fysioterapi er kommet af, at jeg som udgangspunkt gerne vil hjælpe mennesker. Dette er min største drivkraft i mit arbejde som fysioterapeut. Og derfor er jeg heller ikke bleg for at sende dig videre i mit netværk af dygtige fagpersoner, hvis jeg ikke selv føler, jeg kan give dig den absolut bedste behandling.
Jeg har spillet fodbold på højt plan i Danmark og mærket betydningen af den rette behandling, træning og vejledning på min egen krop i forhold til at kunne performe, når det er nødvendigt.
Netop dette fokuserer jeg meget på i min tilgang til atleten. Men specielt i forbindelse med mennesker, der ikke dyrker eliteidræt, men i hverdagen har brug for at kunne fungere uden begrænsninger.
Min store passion er vedvarende smerteproblematikker, hvor du har gået med smerter i længere tid. Jeg synes især, det er spændende og lærerigt, at snakke om smerter og hvad det egentlig er. I mine øjne handler mange problematikker nemlig i første omgang om at forstå – derefter kan man gøre noget ved det.
Som fysioterapeut har jeg stor erfaring med elitefodboldspillere i udenlandske og danske topklubber. Men jeg vejleder og behandler også en lang række andre sportsfolk, motionister og helt almindelige mennesker – hvilket jeg naturligvis går op i med samme passion.